Psykiatrien

Det må være et spændende sted at arbejde. Men jeg er heller ikke i tvivl om, at det kræver, at man er gjort af en vis støbning.

Jeg har selv haft psykiatrien på nært hold. Min onkel, som jeg elskede over alt på jorden, fik pludselig ”nerver”, som man kaldte det. Jeg var kun et barn, og jeg havde ingen idé om, hvad ”nerver” betød. Alt, hvad jeg vidste, var, at min onkel en dag var holdt op med at smile til mig. Ligegyldigt hvor sjov, jeg prøvede at være, så han trist ud i ansigtet. En dag skyndte min far sig ud i haven. Min onkel stod derude med en økse og råbte, at nu må han hellere fælde alle vores træer, for vi ville blive syge, hvis de blev ved med at stå der. Jeg synes, det var pænt af onkel, at han ville hjælpe os med at undgå at blive syge, så jeg blev rigtig gal på min far, da han prøvede at vriste øksen fra ham.

Nogle dage senere fik jeg at vide, at Onkel var kommet på et specielt sygehus, fordi han skulle have hjælp til at få det bedre. Og at Onkel så ville blive glad igen.

Vi besøgte ham efter noget tid. Jeg begyndte at græde, da han gik os i møde på gangen. Han havde fået langt skæg og var blevet tynd. Måske spiste han ikke noget, fordi han ikke kunne lide at være der…

Efter 2 måneder var Onkel blevet glad igen, som mor sagde. Han kom på besøg ligesom før i tiden, og vi spillede Vikingespil og Petanque i haven. Men allerede efter kort tid, faldt der igen tristhed over hans ansigt. Han blev indlagt igen, og denne skulle blive den 2. af de utallige indlæggelser, han kom til at opleve i sit alt for korte liv. Han endte medicineret og svag.

Psykiatrien

Psykiatrien

Værsgod, kære læsere. Her fik i lige et indblik i min baggrund.

(Visited 207 times, 1 visits today)